Kulturarven trues af kysterosion: Vi må redde, hvad reddes kan

Klimaforandringerne udgør en af de største trusler mod fremtiden, og ingen ved endnu, hvilke konsekvenser de har i sidste ende. Men klimaforandringerne udgør også en trussel for vores fortid, særligt den kulturarv, der ligger i jorden. Vi risikerer at miste 92 af de vigtigste fortidsminder inden for nær fremtid. En mulig løsning kan dog findes i et bredt samarbejde, eller vi kan blive inspireret af de grønlandske arkæologer.

Af Marie-Louise Harder Pedersen og Søren Schousgaard

Ved udgravningen af Borum Eshøj i 1875, da fandt man tre af de mest velbevarede oldtidsmennesker vi kender til. Selvom de havde lagt begravet i 3350 år, så havde de stadig rester af hår, negle og tøj på kroppen. De er i dag udstillet på Moesgaard museum, udlånt af nationalmuseet.
Foto: Søren Schousgaard
Ved udgravningen af Borum Eshøj i 1875, da fandt man tre af de mest velbevarede oldtidsmennesker vi kender til. Selvom de havde lagt begravet i 3350 år, så havde de stadig rester af hår, negle og tøj på kroppen. De er i dag udstillet på Moesgaard museum, udlånt af nationalmuseet.
Foto: Søren Schousgaard

De konsekvenser, vi oplever af klimaforandringerne, er mange, og hvordan de kommer til udtryk varierer fra hav til land, skov til bjerg og fra pol til ørken.

I Danmark er vi omgivet af 8754 kilometers kystlinje. Langs disse kyster ligger vores fortid gemt i stendysser, gravhøje og borganlæg. Vi er derfor særligt udsatte over for de forventede havstigninger og de stadigt stærkere storme, da dette vil medføre øget kysterosion.

Fredningsloven forhindrer udgravning
Ved hjælp af en højdemodel over det danske landskab kortlagde Slots- og Kulturstyrelsen i 2015 truslen mod de kystnære fortidsminder. Undersøgelsen viste, at ud af 711 fredede fortidsminder var 248 umiddelbart i risiko for nedbrydning. Derudover var 92 af disse fortidsminder allerede ved at gå tabt.

I Danmark er vores fortidsminder beskyttet gennem museumsloven samt naturfredningsloven, som blev vedtaget i 1937. Det betyder, at vi beskytter dem fra menneskelig indgriben og udgravning. Men på trods af, at de kan beskyttes mod arkæologer og bygherrer, så kan vi ikke beskytte dem mod naturens kræfter.

– ”Vi har en lovgivning, der freder fortidsminderne for at beskytte dem mod menneskelig indgriben. Men når de så er truet af naturens kræfter, så er de stadig fredet for arkæologisk indgriben, og de kan derfor hverken reddes eller udgraves. Det er lidt af en catch-22,” siger Lars Krants, arkæologisk afdelingsleder ved Moesgaard Museum.

Når fryseren går i stykker, så rådner kødet
Det er dog ikke kun i den sydlige del af rigsfællesskabet, at arkæologien er under pres. Også på Grønland udgør klimaforandringerne en stor trussel mod de mange fund, der ligger begravet og beskyttet i permafrosten. Men fordi temperaturerne forventes at stige drastisk forventes også en optøning af permafrosten, og det kan udgøre et problem for de skatte, den gemmer på.

– ”Det svarer lidt til, at du tager noget kød og anbringer i din dybfryser. Der kan det holde i rigtig lang tid. Men går din fryser i stykker, så rådner dit kød,” siger Henning Matthiesen, seniorforsker ved Nationalmuseet og medlem af organisationen Remains.

Problemet med de højere temperaturer bekræftes af Christian Koch Madsen, som er museumsinspektør ved Grønlands nationalmuseum.

– ”Det, at jordtemperaturen stiger, gør, at komposteringen af organisk materiale går hurtigere. Og det betyder jo, vi risikerer, at gammelt tøj, hår og andet organisk materiale når at rådne op, inden vi finder det.”

Urnen herover indeholder de jordiske rester af en kvinde fra bronzealderen. Sammen med urnen fandt man også de ringe og nåle der ses på billedet. Nålene er særligt spændende, da de fortæller at man i bronzealderen ikke længere kun gik med skinddragter, men også var i stand til at forarbejde stof.
Foto: Søren Schousgaard



“Vi risikerer at miste vores fælles fortælling”
Selvom det måske umiddelbart kan være svært at se den kulturelle værdi af en tilgroet gravhøj, så mener Lars Krants, der er arkæologisk afdelingsleder ved Moesgaard Museum, at gravhøjene gemmer på noget meget større end gamle pilespidser og artefakter. De rummer også vores nationale arv, vores kulturhistorie og vores fælles selvforståelse.

– ”Vi risikerer jo at miste vores kulturhistorie. Vores fælles fortælling. Der er sådan et eller andet udefinerbart, nærmest åndeligt over den fortid, vi går rundt i. Så hver gang vi mister et fortidsminde, så mister vi en smule af vores fælles identitet,” siger Lars Krants.

Udover risikoen for at miste en del af vores nationalarv, så påpeger Lars Krants også, at tabet af fortidsminder ligeledes kan medføre et tab af vigtig viden.

– ”Vi graver jo stort set ikke i de fredede fortidsminder. Netop fordi de er fredede. Og de er jo fredede, fordi det er nogle af de mere væsentlige og velbevarede fortidsminder, vi har herhjemme. Det vil altså sige, at der muligvis gemmer sig en masse unikke informationer og ny viden i de her fortidsminder, som vi risikerer at miste, hvis ikke vi graver dem ud,” siger Lars Krants.

Også Else Roesdahl, der er professor i klassisk arkæologi og kulturarvstudier, mener, at vores kulturarv har en betydning for vores sammenhængskraft.

”Vi ser jo ofte i krisetider, at de her gamle historier hives frem for at styrke den fælles identitet.”

Behov for bredt samarbejde hvis fortidsminderne skal reddes
En stor del af de kystnære fortidsminder er så truede, at de er i fare for at forsvinde, men på trods af det er deres skæbne ikke endegyldigt besejlet. Den arkæologiske afdelingsleder på Moesgaard Museum, Lars Krants, peger selv på, at udgravning af flere anlæg er en mulig løsning på problemet.

Dette er dog på trods af, at både fredningsloven og Maltakonventionen fra 1992 begge beslutter, at fortidsminderne skal forblive liggende i jorden. Her kan Slots- og Kulturstyrelsen dog give dispensation, hvis de synes, at et fredet anlæg, som er i risiko for at gå tabt, er betydningsfuldt nok.

– ”Hvis man skal redde, hvad reddes kan, så kræver det en ordentlig pose penge. Og så skal man have dispensation til alle de anlæg, der er ved at styrte i havet således, at man kan grave alt den viden, de holder på, ud,” siger Lars Krants, arkæologisk afdelingsleder ved Moesgaard Museum.

Ved Slots- og Kulturstyrelsen er man ikke afvisende over for ideen om at udgrave de mest relevante af de truede fortidsminder. Marianne Rasmussen Lindegaard er specialkonsulent ved Center for Kulturarv og gør opmærksom på, at et projekt af den størrelse ville kræve et bredt samarbejde mellem flere parter.

Slots- og Kulturstyrelsen har ikke selv midler til at finansiere projektet, og det har museerne umiddelbart heller ikke. Derfor er man altså afhængig af, at en større fond tilslutter sig projektet med finansieringsmidler.Styrelsen har heller ikke mandskab til at udgrave, og det er derfor, ifølge Marianne Rasmussen Lindegaard, relevant at inddrage et af de større museer, eksempelvis Moesgaard, til at stå for selve udgravningen. Sidst men ikke mindst vil der være behov for at inddrage den ekspertviden, som de lokale aktører sidder med. 

”Altså hvis museerne er i stand til at skaffe pengene og fagligheden, så vil vi godt være med til at give dispensation, således nogle af vores erosionstruede anlæg kan udgraves,” siger Marianne Rasmussen Lindegaard fra Center for Kulturarv ved Slots- og Kulturstyrelsen.

Disse forkullede tekstilrester stammer fra vikingetiden og er meget sjældne. De giver et praj om hvilke materialer vikingerne brugte i deres tøj. Organisk materiale som dette er særligt truet af de stigende temperaturer og de øgede mængder nedbør.
Foto: Søren Schousgaard

På Grønland arbejder de med prioriteret udgravning
På Grønland findes der 5600 registrerede fortidsminder, og ifølge museumsinspektør Christian Koch Madsen udgør de højst sandsynligt kun omkring en tiendedel, af de fortidsminder der befinder sig på Grønland. Af de registrerede fortidsfund er kun omkring 1 procent udgravet, og det er derfor utænkeligt, at det hele kan graves ud.

Det Grønlandske nationalmuseum arbejder derfor med at lave en prioriteringsliste over, hvilke fund der bør være særlig fokus på i forbindelse med arkæologiske undersøgelser.

– ”Vi evaluerer fortidsminderne i forhold til de nuværende bevaringsforhold, deres kulturhistoriske værdi, deres sjældenhed og deres rolle i forhold til lokalsamfundet. Det er selvfølgelig en lang proces, men på sigt skulle det gerne give os et solidt grundlag, ud fra hvilket vi kan prioritere vores udgravninger,” siger Christian Koch Madsen, museumsinspektør ved Grønlands nationalmuseum.

Selvom undersøgelserne stadig er pågående og med al sandsynlighed vil være det i lang tid fremover, så bruges resultatet af evalueringerne allerede.

”Når der kommer arkæologer udefra for at grave, så har de jo ofte noget specifikt i tankerne. Men vi prøver, så vidt det er muligt at pege dem i retning af de fund, som vi ved, er af forskningsmæssig interesse, og som er i fare for at gå til grundet klimatruslen,” siger Christian Koch Madsen, museumsinspektør ved Grønlands nationalmuseum.

Fremtiden står uklart

Det kan være svært at spå hvad fremtiden bringer. Det står dog klart, at de øgede nedbørsmængder og den tiltagende kysterosion, truer arkæologien. Hvis vi vil undgå tabet af vores fælles kulturarv, samt den vigtige viden den holder på, så skal der skrides til handling. 

Det vil dog kræve et bredt samarbejde og en eller flere private donorer. Faktum er blot, at 92 fortidsminder er på kanten til at forsvinde, og vi må snart gøre op med os selv, om de skal reddes eller ej.